Om Maria


Jeg er reg. naturterapeut med en eksistentiel og dynamisk tilgang til det terapeutiske rum. Jeg arbejder ud fra et ressourcebaseret menneskesyn. Det betyder, at jeg tror på, at du allerede indeholder det, som du har brug for – men at det nogle gange kan være svært at finde ind til dét sted i os selv, hvor vi mærker klarhed, styrke og retning. Det er her, terapi og natur kan åbne en dør.
Jeg er meget interesseret i, hvordan et tættere forhold til naturen kan understøtte både vores fysiske og psykiske helbred. Når vi er i naturen sker der ofte noget særligt: Vi lander i kroppen og vores bevidsthed åbner sig på en anden måde. Naturen skræller det uvæsentlige væk og gør det muligt at mærke, hvad vi egentlig føler, har brug for – eller længes efter. Den hjælper os med at regulere nervesystemet og komme i kontakt med os selv på en nænsom og direkte måde.
Hvordan jeg arbejder
Min metode er funderet i dynamisk og eksistentiel terapi, kombineret med et stærkt naturbaseret perspektiv. Det betyder, at vi både arbejder med dine indre livstemaer – følelser, relationer, livsvalg, kriser og håb – og samtidig lader naturen understøtte processen.
Et forløb hos mig tager udgangspunkt i samtale, men vil også indeholde andre naturterapeutiske aktiviteter, hvor vi bringer kroppen og sanserne i spil, samt inkluderer naturen aktivt i forskellige øvelser, alt efter hvad der giver mening for dig. Vi starter med en afklarende samtale, hvor vi sammen folder dine behov og ønsker ud.
Erfaring og interesseområder
Jeg har særligt erfaring med at arbejde med:
Stress, udbrændthed, angst og depression
Livsovergange og eksistentielle kriser
Unge
At finde retning, mening og balance i livet
Mennesker, der lever med kronisk sygdom, og hvordan det påvirker identitet, følelsesliv og livskvalitet
Jeg har i over 10 år arbejdet indenfor området kronisk sygdom og livsmestring, og har herfra en solid viden om både fysiske og psykiske belastninger – og hvad det kræver at skabe et bæredygtigt liv i harmoni med egne værdier. Derudover er jeg aktuelt også gruppeleder for to forskellige ungegrupper, og har dermed også særligt kendskab til de udfordringer, som lige præcis unge kan stå overfor.
I alt mit arbejde har jeg desuden en dyb interesse for den indre bæredygtighed: Hvordan vi undgår at brænde ud i en verden med høje krav, og i stedet skaber et liv i balance med det, der virkelig betyder noget for os.
Hvad du kan forvente
Mit håb er, at du i et forløb hos mig får mulighed for at finde ro og genopdage dig selv på en ny måde - og igennem dette finde nye, håbefulde perspektiver og handlemuligheder. At du vil opleve, hvordan naturen kan favne og spejle dig, som du er. Målet er at hjælpe dig med at finde hjem i dig selv og få modet til at sprede dine vinger. På en kærlig opvind.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Kærligst, Maria



Services og priser
Individuel terapi
2 timers varighed:1200 kr. 600 kr.
Individuel terapi
3 timers varighed:
1800 kr. 900 kr.
Gruppeterapi
Pris efter aftale og deltager antal - kontakt gerne ved interesse
Lige nu tilbydes indtil 1. marts halv pris på første session
Naturia - et behandlerfællesskab
En vej tilbage til dig selv og til naturen
Tel. 42 49 39 34